Borgmester vil bremse »bekymrende« udvikling med kontroversielt forslag: Unge skal ikke parkeres på førtidspension

Alle er enige om, at det er et stort samfundsproblem. Flere og flere unge under 40 år modtager førtidspension og får dermed en permanent ydelse, som de færreste nogensinde kommer væk fra igen. Men ingen er kommet med et konkret bud på en løsning. Indtil nu. Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken, vil gå langt for at løse udfordringen, som han kalder »ekstremt bekymrende«. Derfor kommer han med et kontroversielt forslag om at ændre loven: Unge under 40 år skal som udgangspunkt slet ikke have mulighed for at blive parkeret på en ydelse resten af deres liv. »Når man er ung, er der mulighed for, at ens liv forandrer sig. Man kan få det bedre. Derfor er det meget tidligt at parkere mennesker på livslang forsørgelse,« siger Jens-Kristian Lütken. Han mener, at unge i stedet skal tildeles førtidspension med revision. Det vil sige, at man automatisk skal have sin sag genoptaget efter en given årrække – for eksempel fem år – for at se, om arbejdsevnen er forbedret. Forslaget lægger op til et markant opgør med ideen om førtidspension som en ydelse til personer, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, så de ikke længere kan forsørge sig selv eller deres familie. Men for Jens-Kristian Lütken er sagen enkel. »Det er ingen lykke at være på offentlig forsørgelse resten af sit liv. Alle har godt af at bidrage, uanset om det så er 37 timer eller i et fleksjob,« siger han: »Den mulighed går man glip af, hvis man bare bliver tildelt en førtidspension. Der er behov for, at vi tager et opgør.« En ubehagelig graf Det er langtfra første gang, at problemet har været øverst på politikernes dagsorden. Målet var således klart, da Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister i 2013 præsenterede en ny reform af førtidspensionen: Ved hjælp af en »helhedsorienteret og tværfaglig indsats« skulle man sørge for, at færre unge under 40 år blev placeret på den passive ydelse. Konkret betød ændringen, at unge ikke kunne få tildelt førtidspension, medmindre det blev vurderet som »formålsløst« at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Alle skulle derfor igennem ressourceforløb i op til tre år, før de kunne få ydelsen. I begyndelsen gav reformen de resultater, som partierne bag aftalen havde håbet på. Men efter flere år med fald begyndte antallet at stige kraftigt igen fra 2019, hvor Mette Frederiksen blev statsminister. Ifølge eksperter skyldes det en »ketchupeffekt«, fordi mange af de unge, som kom i ressourceforløb, alligevel endte på førtidspension. Men stigningen fortsætter. Og det vækker undren hos eksperterne. »Man godt tænke, at det også drives af andre ting,« sagde Iben Bolvig, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), for nylig til Berlingske. Man kan jo få det bedre Udviklingen drives i stadig højere grad af unge med mentale udfordringer. Næsten halvdelen af tilkendelserne til personer under 40 år sker nu på grund af »psykiske lidelser«, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Og det overbeviser Jens-Kristian Lütken om, at en reform af førtidspensionen er nødvendig. »Man kan selvfølgelig have fysiske lidelser, der helt åbenlyst ødelægger ens mulighed for at arbejde igen. Det er anderledes med psykiske lidelser, fordi ens tilstand kan udvikle sig, eller man kan lære at leve med en diagnose,« siger han. Kommunen tildeler vel kun førtidspension, hvis de er overbeviste om, at personen har det så dårligt, at vedkommende ikke kan arbejde igen? »Når man får tildelt en førtidspension, opfylder man kriterierne. Det betvivler jeg på ingen måde. Men hvis man får den meget tidligt, er der jo en sandsynlighed for, at ens liv udvikler sig i en positiv retning.« Har du ikke tillid til det system, som du selv er en del af? »Jo, det har jeg. Derfor sætter jeg heller ikke spørgsmålstegn ved de førtidspensioner, der bliver tildelt. Men vi er nødt til at forholde os til udviklingen og vurdere, om vi gør det rigtigt.« Har man ikke lært af tidligere reformer, at det ikke hjælper at presse udsatte personer tilbage på arbejdsmarkedet? »Mit forslag er netop resultatet af den læring. Hvis man har ret til førtidspension, skal man selvfølgelig have den. Men hvis man er ung, skal man ikke parkeres på livstid. Så skal det vurderes, om ens situation har forbedret sig, så man kan komme ud og bidrage til samfundet,« siger Jens-Kristian Lütken. Minister skyder tilbage Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er »voldsomt bekymret« over udviklingen i antallet af unge på førtidspension. Udgangspunktet er nemlig, at førtidspension næsten aldrig er svaret, hvis man er under 40 år, bemærker hun. »Det står allerede i loven, at unge slet ikke skal have førtidspension. Det skal altid være udgangspunktet,« siger Ane Halsboe-Jørgensen. Derfor er hun kritisk over, at knap 500 personer i den aldersgruppe har fået tilkendt førtidspension i Københavns Kommune det seneste år. Langt de fleste tilkendelser skyldes psykiske lidelser. »Borgmesteren i København har et stort ansvar for den udvikling. Derfor er jeg glad for at læse, at han er bekymret,« siger ministeren. Du har vel også et ansvar som minister for hele beskæftigelsesområdet? »Jeg står fuldstændig ved den nationale lovgivning, men der er noget helt galt. Loven og virkeligheden passer ikke sammen, og den analyse har jeg sat gang i.« Hvorfor er du så imod Jens-Kristian Lütkens forslag? »Jeg vil gerne være med til at tale om, hvordan og om lovgivningen følges. Og så synes jeg, at vi bør have en mere grundlæggende snak om, hvorvidt vi overhovedet skal have den førtidspension.« Berlingske har også spurgt Kim Valentin, der er Venstres beskæftigelsesordfører, hvad partiet mener om Jens-Kristian Lütkens forslag. Han er ikke vendt tilbage. https://www.berlingske.dk/oekonomi/borgmester-vil-bremse-bekymrende-udvikling-med-kontroversielt-forslag